Brugerpolitik
Center Nørrebro
I brugerpolitikken for psykiatriområdet i Københavns Kommune beskrives 2 niveauer for beboerindflydelse på:
Det individuelle niveau, hvor den enkelte har indflydelse på egne forhold.
Det organisatoriske niveau, hvor beboerne har indflydelse på mere generelle forhold via centerbestyrelse, beboerråd og etagemøder/ husmøder.
Det individuelle niveau i Center Nørrebro.
I Center Nørrebro, har den enkelte beboer ret til og krav på, at have indflydelse på egne forhold. Beboeren skal støttes i at bruge sine samfundsmæssige rettigheder, herunder i at varetage job og deltage i aktivitet og uddannelse.
Den individuelle pædagogiske handleplan er et vigtigt arbejdsredskab, som sammen med beboermapperne skaber en samarbejdsramme for den målrettede indsats for den enkelte beboer.
Det organisatoriske niveau i Center Nørrebro.
I Center Nørrebro har beboerne sæde i centerbestyrelsen og har således del i den øverste ledelse af organisationen. Beboerrådene udpeger sine 2 repræsentanter og en suppleant til centerbestyrelsen.
Center Nørrebro har 3 beboerråd:
1 for beboere på 1. sal, 2. sal og 3. sal i Thorupgården
1 for beboere på 4. sal og i Bofællesskaberne
1 for beboere i Fogedgården
De 3 beboerråd skal samarbejde konstruktivt i forhold, der har betydning for alle beboere i Center Nørrebro.
På hver boenhed har beboerne medbestemmelse og medindflydelse via etagemøderne eller husmøder.
Beboerne har medindflydelse på, hvilke aktiviteter, der tilbydes i Center Nørrebro, gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, og gennem et fast punkt på dagsordenen på etagemøder, husmøder og fællesmøder. Beboerne medinddrages i planlægning, tilrettelæggelse og ledelse af aktiviteter.
Beboerne er med i ansættelsesudvalg og har derved indflydelse på, hvilke medarbejdere der ansættes i Center Nørrebro.
Revideret februar 2011






