Kvalitetsstandarder for arbejdet med pædagogiske handleplaner
i bocentrene/bostederne
Kvalitetsstandarder for arbejdet med pædagogiske handleplaner på bocentre/bosteder er baseret på de anbefalinger og standarder, arbejdsgruppen som led i udviklingsplanen for bocenterområdet udarbejdede i juli 2001 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune.
Standarderne er imidlertid tilrettet, så de svarer til bestemmelserne i Serviceloven, hvori det bl.a. er angivet, at bocentres/bosteders pædagogiske handleplaner ikke er handleplaner i medfør af SEL § 141.
Mål- og Rammekontoret for Voksne,
Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Januar 2008
Indledning
I den ny servicelov er det skarpt præciseret, at ansvaret for arbejdet med en § 141-handleplan er og skal være en myndighedsopgave og at handleplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om indsatsen for den enkelte. I praksis vil det være sagsbehandlere hos kommunen, der har ansvaret for at tilbyde og udarbejde handleplanen. Ansvaret kan ikke videregives til eksempelvis et botilbud.
Skærpelsen betyder en ændring i forudsætningen for de handleplaner, der udarbejdes i Københavns Kommunes bocentre/bosteder.
Fremover vil de handleplaner, som udarbejdes på bocentre/bosteder fungere som pædagogiske planer/personlige planer for beboerne, som har behov for en særlig tilrettelagt støtte i hverdagen. Planen vil fortsat være et vigtigt element i indsatsen for den enkelte og den kan indgå i de § 141-handleplaner, som udarbejdes af socialforvaltningen/socialcentrene i de enkelte kommuner. Forudsætningen herfor er et skriftligt samtykke af beboeren.
Selve konceptet om kvalitetsstandarder for planer for de borgere, som har behov for en særlig tilrettelagt støtte i hverdagen finder imidlertid stadig anvendelse. Derfor er der i det store og hele ikke grund til at ændre i kvalitetsstandarderne, der blev udarbejdet i 2001. Dog er det i det følgende valgt at kalde planerne for pædagogiske handleplaner, så adskillelsen i forhold til § 141-handleplan er skarp.
De pædagogiske handleplaner, der udarbejdes i bocentre/bosteder, afspejler i høj grad den tætte daglige kontakt og understøtter den tillid, der bør være mellem medarbejdere og beboere. Planerne koncentrerer sig i vid udstrækning om beboernes totale situation – herunder helbredsmæssige forhold og funktionsniveau samt hverdagsliv. Hygiejne, aktiviteter, misbrug, fritidsinteresser, kontakt til pårørende samt ikke mindst at skabe udvikling og forandring af beboerens situation er f.eks. forhold som berøres i planarbejdet.
Værdigrundlag/formål med at arbejde med pædagogiske handleplaner
Værdigrundlaget
At de pædagogiske handleplaner lever op til Københavns Kommunes værdigrundlag om at møde beboeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.
At der ved udarbejdelsen af de pædagogiske handleplaner tages udgangspunkt i at respektere beboerens selvbestemmelsesret, men på en måde at man forholder sig aktivt og professionelt til beboerens problemer så der ydes beboeren den nødvendige støtte og omsorg, således at selvdestruktiv og uhensigtsmæssig adfærd kan forebygges (jf. omsorgspligten).
Formål
At beboernes pædagogiske handleplaner indgår som et væsentligt omdrejningspunkt i den daglige kontakt mellem beboer, kontaktperson, evt. pårørende og andre samarbejdsparter.
At arbejdet med beboernes pædagogiske handleplaner danner udgangspunkt for refleksion over beboerens behov og for hvilken indsats, der er nødvendig for at opfylde disse behov.
At sikre beboeren størst mulig medindflydelse på egen situation.
At sikre, at der løbende sker evaluering og ajourføring af den hjælp, omsorg, støtte og behandling beboeren modtager, således at denne til stadighed tilpasses beboerens behov.
At sikre, at der arbejdes målrettet på at udsluse beboere, der er motiveret for og indstiller herpå til en mere selvstændig boform.
At bidrage til, at pårørendepolitikkens anbefalinger omkring samarbejde med og pårørende føres ud i livet.
Generelle krav til bocentrenes/bostedernes arbejde med pædagogiske handleplaner
For at det pædagogiske handleplansarbejde kan ske i overensstemmelse med værdigrundlaget og leve op til de beskrevne formål stiller det krav til den pædagogiske handleplans
- Form (udformningen af plansskema, vejledning og evt. evt. spørgeguide)
- Indhold (den forudgående generelle udvælgelse af hvilke emner og livsområder der skal focuseres på, samt det konkrete indhold af de enkelte beboeres pædagogiske handleplan i form af livshistorie, aftaler, forslag mv.).
- Arbejdsformen (arbejdets tilrettelæggelse i forhold til den enkelte beboer. F.eks. hvem skal deltage i arbejdet ? hvor tit skal planen ajourføres, mv.).
De pædagogiske handleplaners form
- Bocentrenes pædagogiske handleplaner udarbejdes altid på et særskilt fortrykt pædagogisk handleplansskema.
- Alle afsnit/huse på det enkelte bocenter/bosted benytter samme pædagogiske handleplansskema.
- Der gøres en særlig indsats for at gøre skemamaterialet og det øvrige skriftlige materiale så letforståeligt og layoutmæssigt overskueligt og enkelt som muligt
- Den pædagogiske handleplan indgår som et element i den samlede skriftlige dokumentation (beboermappen)
Udgangspunktet er, at den pædagogiske handleplan for den enkelte på en klar og dækkende måde afspejler beboerens problemstillinger, og de tiltag, som iværksættes for at afhjælpe disse problemstillinger.
Planen skal give udtryk for de behov, beboerne oplever og ønsker hjælp til, samt de mål, som kontaktpersonen og beboeren bliver enige om kan opnås, både på kort og langt sigt. Den skal derfor indeholde både den omsorgsmæssige og den udviklingsorienterede indsats for den enkelte beboer.
I den pædagogiske handleplan skal der tages stilling til undervisning, aktiviteter og fritidsaktiviteter, samt økonomi og praktiske gøremål (f.eks. rengøring i egen bolig) i hverdagen. Planen skal også omhandle beboerens nære følelsesmæssige kontakt til andre, herunder til pårørende.
Såfremt den pågældende beboer har et misbrugsproblem (alkohol, hash, stoffer) skal det i den pædagogiske handleplan søges afklaret dels problemets omfang, dels hvilke initiativer der i den forbindelse bør sættes i værk med henblik på at reducere eller fjerne misbruget alternativt at mindske skadesvirkninger ved misbruget.
De nævnte punkter kan evt. suppleres med en beskrivelse af beboerens livshistorie og hverdagsliv. Disse beskrivelser skal bl.a. tjene til at belyse beboerens individualitet og dermed klarlægge beboerens behov, og hvad der skal til for at imødekomme disse behov.
Kvalitetsstandarder for indholdet af beboerens pædagogiske handleplan:
- En angivelse af målet med beboerens ophold, både på langt og på kort sigt, formuleret i fællesskab mellem beboer og kontaktpersonen på baggrund af den forudgående dialog mellem de 2 parter.
- Hvilken hjælp og støtte, der er nødvendig for at kunne nå disse mål. Hvem gør hvad, og hvornår, for at nå til disse mål?
- Følgende elementer skal i den forbindelse medtages i den pædagogiske handleplan:
- - Beboerens økonomi.
- - Beboerens behov for støtte/hjælp til omsorg og udvikling –
herunder til personlig hygiejne. - - Aktiviteter/arbejde.
- - Fritidsinteresser.
- - Sociale kontakter, herunder til pårørende.
- - Praktiske gøremål i hverdagen – herunder rengøring i egen bolig.
- - Evt. misbrug.
Den pædagogiske handleplan er beboerens og det er derfor af afgørende betydning, at arbejdet med planen så vidt muligt foregår i et tæt samarbejde mellem beboer og kontaktperson og øvrige personale.
Det er beboerens kontaktperson, som i forhold til beboeren tager initiativ til, at der udarbejdes en pædagogisk handleplan for beboeren. Der tilrettelægges en arbejdsform, der giver mulighed for grundige samtaler og den fornødne refleksion og eftertanke vedr. de problemstillinger, som er forbundet med beboerens ophold.
Det er vigtigt, at kontaktpersonen i sin første præsentation af ideen med at udarbejde en pædagogisk handleplan giver en grundig forklaring af formålet med at udarbejde en plan, herunder de fordele, som en sådan plan indebærer for beboeren.
Der vil i forløbet med udarbejdelsen af den første pædagogiske handleplan være behov for flere samtaler mellem kontaktperson og beboer, og der bør afsættes god tid til de enkelte samtaler. For at både beboeren og kontaktpersonen kan få lejlighed til refleksion og eftertanke er det vigtigt, at der er en rimelig tidsmæssig afstand mellem de enkelte samtaler. Der må i arbejdsformen være mulighed for at udvide antallet af samtaler i forhold til det oprindeligt aftalte antal.
Kontaktpersonen vil under forløbet have behov for sparring og supervision. I den arbejdsform, som bocentret fastlægger på området indarbejdes principper for, hvordan kontaktpersonens behov for sparring og supervision bedst imødekommes. Det er i den forbindelse vigtigt, at der i hele forløbet holdes tæt kontakt med beboeren, så der ikke træffes beslutninger uden om beboeren.
Arbejdet med den enkelte beboers pædagogiske handleplan udgør en dynamisk proces og for mange indgår planen som et redskab i det daglige samarbejde og dialog med beboeren. Beboerens behov kan pludseligt ændre sig, eller der viser sig pludseligt nye muligheder for at yde hjælp og støtte. Det er endvidere vigtigt, at kontaktpersonen løbende evaluerer beboerens behov og tilstrækkeligheden og relevansen af den hjælp og støtte, der er aftalt med beboeren ifølge handleplanen. Vurderer kontaktpersonen og beboeren i fællesskab, at den aktuelle pædagogiske handleplan ikke længere er fyldestgørende i forhold til beboerens behov tages planen op til revision.
For at sikre, at den enkelte beboers pædagogiske handleplan evalueres/tages op til revision med jævne mellemrum, aftales i forbindelse med udarbejdelsen af planen, en tid for næste revision. En pædagogisk handleplan bør som hovedregel tages op til evaluering og revidering mindst hver 4. måned. Afhængig af den enkelte beboers behov kan der være mulighed for at aftale en anden tidsmæssig kadence.
Der kan være tilfælde, hvor det vil være naturligt at inddrage pårørende i de samtaler, der ligger til grund for udarbejdelsen, naturligvis under forudsætning af, at beboeren er indforstået hermed.
Samarbejdet med pårørende foregår bl.a. ved de samtaler om beboerens situation, som botilbuddene skal indbyde beboeren og nære pårørende til hvert halve år - igen dog under forudsætning af, at beboeren er indforstået.
Det er centralt, at udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan foregår sammen med beboeren. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor beboeren ikke ønsker at deltage i planarbejdet. I de tilfælde vil beboeren dog til en hver tid kunne se indholdet i den pædagogiske handleplan samtidig med, at personalet har pligt til at orientere beboeren om evt. beslutninger.
Kvalitetsstandarder for arbejdsprocessen:
- Den pædagogiske handleplan er beboerens (dvs. at planen til en hver tid altid kan ses af beboeren), og udarbejdelsen af planen sker i tæt samarbejde mellem kontaktperson og beboer.
- Den pædagogiske handleplan udarbejdes på grundlag af kontaktpersonens samtaler med beboeren. Der afsættes god tid til den enkelte samtale, og såfremt der er behov for flere samtaler afholdes de enkelte samtaler med rimelig tidsmæssig afstand, således at der er mulighed for refleksion og eftertanke mellem samtalerne.
- Der bør i det enkelte bocenters tilrettelæggelse af arbejdsformen åbnes mulighed for, at kontaktpersonen kan gå tilbage til sit faglige bagland og få sparring/supervision.
- De beslutninger, der indgår i den endelige udformning af den pædagogiske handleplan træffes i fællesskab med den enkelte beboer. Der må ikke træffes beslutninger uden om beboeren eller uden beboeren er orienteret (i de tilfælde, hvor beboeren ikke deltager i udarbejdelse af den pædagogiske handleplan).
