Tilbage til forsiden

It-politik.   

IT-politik for brug af arbejdscomputere.

På Thorupgården er der computere opstillede i alle dele af organisationen. Der er lidt forskel på hvordan man arbejdsmæssigt benytter dem. Fælles for alle afdelinger er at man har pc’ere som er koblet på den centrale server, hvor der er adgang til fællesdrevet, samt internettet, herunder KK-net.

På disse computere har vi i nærværende politik besluttet at vi ikke lagrer oplysninger, som indeholder personlige oplysninger, hverken omkring medarbejdere eller beboere.

Personlige oplysninger er defineret som beskrevet i Persondataloven, samt de retningslinjer der er udstukket af Københavns Kommunes IT-politik. Her beskrives det at det er medarbejdernes pligt at sørge for at personoplysninger håndteres på en måde, der sikrer borgernes retsbeskyttelse, ukrænkelighed og privatliv. I øvrigt er alle medarbejdere forpligtede til at læse den IT-vejledning der bliver udleveret ved ansættelse.
Dette gælder også for lagring på fællesdrevet. Hvis man arbejder med personlige oplysninger på ovenstående pc’ere, så skal der gemmes på et flytbart medie (USB-nøgle), og hurtigt derefter gemmes på en computer der ikke er koblet på nettet. Husk derefter at slette dokumentet fra det flytbare medie med det samme.
 
I de afdelinger på Thorupgården, hvor der pc’ere der ikke er koblet på nettet, kan der gemmes og arbejdes løbende med dokumenter der indeholder personlige oplysninger. Det skal dog sikres at
 
Hver afdeling udpeger en IT-tovholder, som sikrer at der jævnligt (eksempelvis en gang om måneden) tages backup af disse dokumenter, samt at være ansvarlig for at pc’erne er i overensstemmelse med nærværende regler og politik. Tovholderen skal også sikre at nye medarbejdere bliver sat ind i afdelingens IT rutiner. IT tovholderen kan med fordel også være den der formidler kontakten til vores centrale IT-ansvarlige, når der opstår problemer eller ønsker til driften.
 
Mht. beboeres adgang til arbejdscomputere generelt, så er reglen den at beboere ikke har adgang til hverken fællesdrevet, eller dokumenter der indeholder personlige oplysninger. Beboerne er ikke omfattet af tavshedspligten.
 
Arbejdscomputerne er primært til arbejdsrelaterede funktioner. Og i øvrigt gælder følgende;
 
  • Privat brug af pc’ere skal altid være afstemt og under hensyntagen til dit ansvar på arbejdet. Du skal være tilgængelig på dit arbejde, opmærksomheds- og tidsmæssigt.
  • Princippet for privat brug af arbejds-pc’erne er, at det er baseret på frihed under ansvar. Internettet er mangfoldigt, og indeholde både lovlige og ikke lovlige steder. Overordnet er Thorupgårdens IT-politik baseret på denne skelnen. Det er derfor ikke tilladt at downloade, kopiere, dele eller distribuere materiale som strider mod gældende dansk lov på området (eksempler på dette er børnepornografi, §235 i straffeloven, at besøge sites, som opfordrer til aktiviteter der strider mod loven i øvrigt, samt lov om ophavsret).
  • Du må ikke downloade programmer og installér dem ikke på pc’eren.
  • Du har også et ansvar som medarbejder, at orientere dig i forhold til de sikkerhedsmeldinger som bliver offentliggjort, bl.a. gennem det centrale mailsystem.
  • Når du indtaster adgangskoder og andet, så husk at andre personer kan logge sig ind på noget uvedkommende, hvis du beder computeren at gemme/huske adgangskoden. Så lad være med det.
  • Hvis du bruger computeren til at se dine emails, så vær opmærksom på at den kan være vedhæftet filer som kan være skadelige for computeren. Åbn derfor aldrig en fil du ikke ved hvad indeholder, og hvis du ikke kender afsenderen.
 Alle arbejdscomputeres færden på nettet bliver logget og registreret centralt.


IT- Politik for brugere af fælles-computere.
Thorupgården stiller en række computere til rådighed for både beboere og medarbejdere i huset. Disse er opstillet i cafeen. Ved brug af disse computere, er der nogle etiske og praktiske regler som er vigtige at gøre opmærksom på, både over for medarbejdere og beboere.
 
Man har fri adgang til Internettet, samt mulighed for at kommunikere med andre via e-mail.
For at sikre, at IT-miljøet benyttes på en hensigtsmæssig måde, er der vedtaget et sæt regler for brugen af det.
 
  • Princippet for bruger-pc’erne er at det er baseret på frihed under ansvar. Internettet er mangfoldigt, og indeholder både lovligt og ikke lovlig materiale. Overordnet er Thorupgårdens IT-politik baseret på denne skelnen. Det er derfor ikke tilladt at downloade, kopiere, dele eller distribuere materiale som strider mod gældende dansk lov på området (eksempler på dette er børnepornografi, §235 i straffeloven, at besøge sites, som opfordrer til aktiviteter der strider mod loven i øvrigt, samt lov om ophavsret).
  • Undgå at downloade programmer og installér dem ikke på bruger-pc’eren.
  • Når du indtaster adgangskoder og andet, så husk at andre personer kan logge sig ind, hvis du beder computeren at gemme/huske adgangskoden. Så lad være med det.
  • Hvis du bruger computeren til at se dine emails, så vær opmærksom på at den kan være vedhæftet filer som kan være skadelige for computeren. Åbn derfor aldrig en fil du ikke ved hvad indeholder, og hvis du ikke kender afsenderen.
  • Hvis man spiller på nettet, er det godt at være opmærksom på at spil hos den danske tipstjeneste er omfattet af statskontrol. Ved spil på udenlandske spiltjenester kan der være varierende grader af forbrugerbeskyttelse og kontrol mod at blive snydt kan være helt fraværende.
  • Computerne er fysisk placeret i samme rum, så vi opfordrer til at der tages almindeligt hensyn til andre personer i rummet ved brug af pc’eren, så undgå støj og andre gener.
  • Der skal være et synligt opslag i computercafeen, som beskriver retningslinjer og vejledning for brugen.
  • Vi tilstræber at have tilknyttet en beboer i et beboerjob, som varetager vedligeholdelse af computerne i cafeen.
Hvis disse regler overholdes, kan vi alle være med til at sikre, at alle får gavn af computeren og internettets mange muligheder. Så vær med til at bidrage til dette.

Tilbage til top
Sidst ændret: 20-03-2009

Center Nørrebro     Thorupsgade 8     2200 København N     Telefon: 82 56 22 00     thorupgaarden@sof.kk.dk

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel