Tilbage til forsiden

Kompetencekrav til ansatte i Center Nørrebro

 
I Center Nørrebro har vi den holdning, at mennesker er aktive, selvstændige, ansvarlige, kreative og sociale. Alle har selvbestemmelse og indflydelse på de omgivelser, de er en del af. Derfor har alle mennesker krav på at blive respekteret ud fra deres egne værdier og deres eget miljø.
 
Vi arbejder med en kultur, hvor vi gennem anerkendelse ønsker at skabe stor selvstændighed, involvering, frihed og deltagelse.
 
Københavns Kommunes værdiord[1], er afsæt for alle funktioner i Center Nørrebro:
respekt, ligeværd, tillid og dialog
 
Værdierne perspektiveres med ministeriernes fælles værdier[2] om indsatsen i socialpsykiatrisk arbejde for mennesker med en sindslidelse:
 
respekt, faglighed og ansvar
 
Værdierne udmøntes i forhold til både beboernes hverdagsliv og medarbejder­nes arbejdsliv, således at Center Nørrebro fremstår som en helhed, et miljø.
 
Recovery som orienteringsgrundlag
I Center Nørrebro arbejdes med recovery som tilgang for det sociaplsykiatriske arbejde ud fra fire nøgleord[3]:

Personorientering
Det enkelte menneske sættes først - ressourcer før diagnoser, behandling og begrænsninger.

Personinvolvering
Det enkelte menneskes egne erfaringer og præferen­cer inddrages i, alt hvad der vedrører ham eller hende.

Selvbestemmelse
Der skal altid være valgmuligheder. Den enkelte træffer selv valget.

Potentiale for udvikling
Den grundlæggende indstilling er, at alle har mulighed for at vokse og gro.
 
Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
 
Alle ansatte forventes at møde med de kompetencer, som betinges af ansvars-beskrivelsen, samt at mestre og udvikle evner til at udfolde Center Nørrebros værdier og holdninger i praksis.


[1]    Københavns Kommunes værdigrundlag, 2003.
[2]    Socialministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets værdigrundlag, 2005.
[3]    Uddrag fra Thorupgårdens Udviklingsplan, 2008-2009.

 
Tilbage til top
Sidst ændret: 01-03-2012

Center Nørrebro     Thorupsgade 8     2200 København N     Telefon: 82 56 22 00     thorupgaarden@sof.kk.dk

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel