Sex - vi skal turde tale om det!

Reporterteam Rikke og Sarah

Mennesker med psykiske lidelser har det svært, når det kommer til seksualitet og kærlighed fortæller Maj-Britt. –Der er rigtig mange, der gerne vil have en kæreste og et sexliv, men man kan ikke BARE gå i byen og finde en kæreste og få et sexliv hvis man er psykisk syg. Nogle her i huset har f.eks. ikke lyst til at tage en potentiel kæreste med hjem, af frygt for hvad personen vil tænke om de andre beboere. En del af ens sygdom kan også være, at man enten skubber andre fra sig, eller bliver for anmassende. Så ender man med at trække sig, og bliver måske aggressiv eller depressiv, fordi man ikke får dækket det basale behov for sex og nærvær.

Nærvær kan være svært
Det bliver meget åbenlyst hvad man har af både fysiske og psykiske fejl og mangler, når man skal tæt på et andet menneske, slår Majbritt fast. Det er utrolig vigtigt, at personalet tager beboernes ønsker og drømme om sex og kærlighed alvorligt, og hjælper dem med at finde måder og løsninger til at få opfyldt Deres behov.

Er medarbejderne gode nok til at tage hånd om seksuelle problemstillinger?
Jeg synes, der er en tendens til berøringsangst. Beboerne oplever, at medarbejderne enten skifter emne eller fordufter, når talen falder på sex. Jeg mener jo, at det er en del af et professionelt virke, hvor man har med andre mennesker at gøre, at man er i stand til at tackle og håndtere seksuelle problemstillinger. Ikke bare når beboerne bringer det op, men også at medarbejdere selv er opsøgende på det. Når folk flytter ind og får lavet handleplan spørger vi jo om 117 ting. Hvorfor ikke også åbne ballet allerede der, og spørge ind til seksualitet? Folk kan jo bare sige fra, hvis de ikke ønsker at snakke om det, men så er der i hvert fald etableret en åbenhed.

En sød historie

Dengang da Thorupgården var plejehjem, blev der sat pornofilm på sent hver lørdag aften fra en fælles VHS maskine som var forbundet til alle beboernes fjernsyn. På den måde havde man mulighed for at se en pornofilm. Engang var der bare en medarbejder der kom til at sætte filmen på søndag eftermiddag kl. 15.00, midt i at mange af beboerne havde pårørende på besøg til kaffe og kage……! Medarbejderen husker stadig episoden, som en af de pinligste nogensinde.

Hvad er det helt præcist medarbejderne skal kunne tilbyde, der er vel nogle grænser?
Det er klart, at man selvfølgelig ikke skal deltage i noget aktivt seksuelt som professionel. Men jeg synes for eksempel godt, at medarbejdere kan hjælpe med indkøb af sexlegetøj eller pornofilm, hvis en beboer har brug for det. Det kan også, hvis folk har fysiske begrænsninger, være et spørgsmål om at skabe rammerne for, at de selv kan opfylde deres behov. Her må man jo spørge sig frem. Nogle beboere har brug for, at det er en neutral person der hjælper med den slags, og nogle vil gerne have at det er deres kontaktperson som de er fortrolige med, der tager sig af det. Man kan jo i personalegruppen tale, om hvilke medarbejdere, der er mest indstillede på at påtage sig den slags opgaver. Men jeg synes i princippet at alle skal kunne det.

Er der nogen særlige ting omkring medicin og seksualitet som gør sig gældende for psykiatribrugere?
Det er desværre sådan, at stort set al psykofarmaka har indvirkning på seksualiteten. Det kan være tørhed i skeden, manglende erektion, eller generel manglende lystfølelse og nogle gange øget lyst. Meget psykofarmaka virker ved at lægge en dæmper på følelseslivet, og det kan derfor være svært at mærke forelskelse eller stor seksuel nydelse. En undersøgelse jeg har læst, viste at kun 10 % af lægerne kommer ind på at orientere om seksuelle bivirkninger.

 

Der er hjælp at få.
Når alt det er sagt, så er det vigtigt at understrege at der findes masser af mulighed for at afhjælpe disse problemer. Der er altså ingen grund til at smide medicinen ud, for at få sit sexliv tilbage. Som seksualvejleder et det lige præcis den slags, jeg er uddannet til. At hjælpe folk i forskellige situationer til at opretholde et sexliv. Der findes masser af sexlegetøj, stillinger, berøringer og såmænd også medicin, som kan få gang i sagerne.

Hvorfor har vi en seksualpolitik og hvad sker der med den?
Seksualpolitikken er tænkt som en organisk størrelse, der skulle udfordre os og minde os om at sætte seksualitet og følelser på dagsordenen her i huset. Den er lavet sammen med en række beboere i forskellige aldersgrupper, og det var en rigtig god proces vi havde. Desværre har det ligget stille siden da, især fordi jeg startede på Borgervænget og fik travlt derude. Men det håber jeg, at vi kan få lavet om på nu. I januar måned 2011 laver vi en cafeaften hvor vi sætter fokus på seksualitet og følelser, med forskellige oplæg og debatter, slutter Majbritt.

 

Redaktør til side om sex og samliv i Centerposten!

Centerposten vil gerne være med til at sætte fokus på sex, kærlighed og følelser.

Vi søger derfor en beboer eller flere, som vil være med til, at redigere en fast side om sex og kærlighed.

Af: Rikke Gustavsen og Sarah M. Gudiksen