Som bopæl.
Center Thorupgårdens 185 boliger har flere målgrupper. Boligerne er differentierede i forhold til beliggenhed, størrelse, faciliteter, sammenhæng med andre boliger og mulighed for støtte.
De 110 boliger i Thorupsgade har facade mod Smedegade og Thorupsgade. Huset er opført i 1978 og ejes af Københavns Kommune.
I Thorupsgade er der 4 boenheder, der ligger på hver sin etage med i alt 50 2-rums lejligheder og 60 1-rums lejligheder. Boenheden på 4. sal er for unge (§ 107). Boenhederne for voksne (§ 108) ligger på 1. sal, 2. sal og 3. sal.
1-rums lejlighederne er på 27,8 m2 med bad og toilet. Stuen er ca. 17,5 m2.
Lejlighederne vender alle mod Smedegade og er vendt mod sydvest. I stuen er der antennestik til TV og radio samt telefonstik.
2-rums lejlighederne er selvstændige lejligheder på 50 m2 med bad, toilet, køkken og altan. Stuen er på ca. 30,5 m2.
Alle lejligheder har egen overdækket altan enten mod Thorupsgade eller mod gårdhaven ved Murergade. I stuen er der antennestik til TV og radio samt telefonstik.
Faciliteter i boenhederne.
På 1. sal, 2. sal og 3. sal er der spisestue og et anretterkøkken, der vender ud mod gårdhaven og opholdsstue mod Thorupsgade, hvor der også er altan.
Boenheden på 4. sal har eget køkken, og beboerne og medarbejderne står for den fælles madlavning. Der er fælles vaskefaciliteter i kælderetagen.
Fælles faciliteter i Center Thorupgården.
I stueetagen i Thorupsgade er en café med fitness, computerværksted med mere. I Caféen gives råd om uddannelse og beskæftigelse og der er muligheder for deltagelse i aktiviteter. I stueetagen er desuden administration, køkken og kantine, hvorfra der sælges mad til Center Thorupgårdens beboere og deres pårørende samt til medarbejderne
Tranehavegård I rummer 24 boliger (§ 107), 8 på hver af de 3 etager.
Der er 21 to-rumsboliger og 3 et-rumsboliger, alle med eget køkken og bad.
Tranehavegård II (§ 107, solistboliger) rummer 12 to-rumsboliger og 8 et-rumsboliger, alle med eget køkken og bad.
I stueetagen i Tranehavegård I er der fællesrum, køkken, aktivitetslokaler og kontorer for beboere i alle 44 boliger.
De 3 lejligheder i nærheden af Center Thorupgården er bolig for 3 eller 4 unge i hver lejlighed.
Kollegiet Borgervænget på Østerbro er beboet af 20 unge. Borgervænget er startet som projekt og skal i løbet af 2010 overgå til almindelig driftform.
Omgivelserne.
Alle boenheder har grønne fællesarealer lige uden for døren, og alle ligger tæt ved forretninger, caféer, offentlige transportmidler og rekreative åndehuller.
Yderligere information:
Kontakt Centerchef Britta Gerd Hansen tlf: 82 56 22 29 E-mail: ES90@sof.kk.dk






